Viborg RC Racing

Viborg RC Racing

I Viborg RC Racing kører vi med radiostyrede biler

VRCR består af voksne og børn, der interesserer sig for RC-biler. Kom, når vi har aktiviteter og få en snak.

Bestryrelsen kan kontaktes på bestyr#vrcr.dk . . . . . . . . . Webmaster kan kontaktes på webm#vrcr.dk

Alle E-mail adresser på hjemmesiden er skrevet med # i stedet for @ af sikkerhedsmæssige årsager.
Derfor husk at erstatte # med @, når du bruger dem.

Regler og anbefalinger

Regelsæt.Posted by Benny Nielsen Tue, September 18, 2007 21:35:02

For at vi kan få klubben til at fungere optimalt, er vi nød til at lave nogle regler for opførsel på banen.

Frekvens-klemmer
Info:
Din sender og modtager indeholder et krystal som bestemmer frekvensen/kanalen for din RC-bil.
En frekvensklemme er en tøjklemme, hvorpå der står et nummer. Nummeret repræsenterer kanalnummeret i din RC-bil.

Ved banen vil der være en frekvens”tavle”. På frekvenstavlen findes en klemme til hver af de lovlige kanaler til løb. Hvis din kanal ikke findes på tavlen, kan det være at en anden benytter klemmen eller din kanal er ulovlig.

Årsagen til at frekvensklemmerne benyttes er at hvis to sendere på samme kanal er tændt på samme tid, vil det gøre at biler på kanalen ikke kan styres. Det kan i øvrigt også ødelægge elektronikken i RC-bilerne.
Frekvensklemmen sættes på senderens antenne.

Regler:
Før du tænder din sender, skal du have den tilhørende frekvensklemme på din sender.
Så snart man ikke benytter sin sender, skal den slukkes og frekvensklemmen sættes tilbage på frekvenstavlen, så andre kan bruge den.
Husk, det er ikke DIN klemme.

Påsættere
Info:
Påsættere er personer der hjælper RC-biler som er i nød og retter op på banen, hvis den er gået i stykker. Alle der ikke kører, er i princippet påsættere.

Anbefalinger:
Hjælp dine medkører når du ikke kører selv.
Hjælp med at rette op på banen. Specielt hvis du selv har været med til at ødelægge den.

Som påsætter skal du så vidt muligt undgå at dække udsynet for kørerne.
Hvis man skal om på den anden side af banen, så gå ikke tværs over, men uden om.

Når du hjælper en RC-bil i nød, så undgå at røre ved dækkene. Man kan få fingrene i klemme hvis hjulene kører rundt.

Kører
Info:
Kørerne er dem der har en RC-bil på banen.

Regler:
Hvis du får hjælp af en påsætter, så må du ikke give gas medens påsætteren rører ved bilen.
Du må ikke køres ind i påsætterne.
Under træning skal du gives plads, når en hurtigere RC-bil er bag dig.

Anbefalinger:
Kør forsigtig når der er personer på banen.

Indendørs bane
Info:
Før der kan køres, skal der hver gang hentes tæpper og banemarkeringer i huset på den anden side af vejen. Borde og stole findes og stilles op ved banen. De bruges når vi skal skrues i RC-bilerne.
Når vi er færdige, skal det hele tages ned og pakkes sammen igen. Til sidst skal gulvet fejes.

Regler:
De borde og stole som man selv har brugt, skal man selv pakke sammen igen.

Anbefalinger:
Alle bør hjælper med at pakke ud og pakke sammen igen. Så kan vi alle få mere køretid. Husk, man skal yde for at kunne nyde.

Dæksmørring
Info:
Dæksmørring er en væske der smøres på dækkene for at forbedre grebet på banen. Væsken opløser det yderste lag af gummiet i dækket.

Regler:
Lugtfrit dæk-smøring/-middel er lovligt i Viborg RC Racing. Øvrige er ulovlige.

Gæstekører
Info:
En gæstekører er en kører der kender til sporten og som ikke ønsker at være medlem.

Regler:
Det koster 50 kr. for gæstekører at deltage i vores træning én dag. Ønsker en gæstekører medlemskab af Viborg RC Racing kan optil 2 gæstekort refunderes ved indmelding.

Klubmesterskab
Info:
Klubmesterskab er nogle løb som afholdes i løbet af en sæson. Når sæsonen er slut kåres de tre første i hver klasse.

Regler:
Det koster 20 kr. at deltage i en klubmesterskabs-afdeling.
Hvis du ikke har betalt før det første løb, kan du ikke deltage.

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.