Viborg RC Racing

Viborg RC Racing

I Viborg RC Racing kører vi med radiostyrede biler

VRCR består af voksne og børn, der interesserer sig for RC-biler. Kom, når vi har aktiviteter og få en snak.

Bestryrelsen kan kontaktes på bestyr#vrcr.dk . . . . . . . . . Webmaster kan kontaktes på webm#vrcr.dk

Alle E-mail adresser på hjemmesiden er skrevet med # i stedet for @ af sikkerhedsmæssige årsager.
Derfor husk at erstatte # med @, når du bruger dem.

DM afslutning i Viborg

ArrangementerPosted by Steen Jeffers Mon, April 18, 2016 15:06:50


Søndag d. 17. april blev der kørt 6. og sidste afdeling af indendørs DM for fjernstyrede el-biler i skala 1/10 i Kaserne Hallen hos Viborg RC Racing.

Specielt udviklede anden finaleheat af Super Stock klassen sig til et af de mest højdramatiske heat i hele sæsonen. Da heatet var ovre efter 5 minutter var 4 ud af 9 biler udgået efter sammenstød.

Præmieoverrækkelsen skete i 2 tempi. Inde i Kaserne hallen blev dagens vindere kåret. Hvorimod de DM-vindere blev kåret udenfor, så der var mulighed for ”døbe” dem på traditionel vis.

Resultatet for dagens løb blev:

Formel 1:
1. Christian Lehm, Brøndby Racing Club
2. Michael Præst, Hillerød RC Racing
3. Henrik Rasmussen, Brøndby Racing Club

Stock:
1. Tommy Udesen, Viborg RC Racing
2. Nicolai Nielsen, Faxe og omegns Motorklub
3. Henrik Hilleborg, Odense R/C Minirace

Super Stock:
1. Mike Gosvig, Brøndby Racing Club
2. Frederik Broløs Mikkelsen, Midtsjællands Mini Racing Club
3. Gustav Pind, Brøndby Racing Club

I den samlede DM stilling blev reultatet:

Formel 1
1. Christian Lehm, Brøndby Racing Club
2. Michael Præst, Hillerød RC Racing
3. Johnni Lyng, Brøndby Racing Club

Stock:
1. Søren B. Sørensen, Faxe og omegns Motorklub
2. Nicolai Nielsen, Faxe og omegns Motorklub
3. Calle Rasmussen, Brøndby Racing Club

Super Stock:
1. Mike Gosvig, Brøndby Racing Club
2. Frederik Broløs Mikkelsen, Midtsjællands Mini Racing Club
3.Patrick Danielsen, Brøndby Racing Club





  • Comments(0)//www.vrcr.dk/#post389

Åbent hus lørdag d. 16. januar.

ArrangementerPosted by Steen Jeffers Wed, December 30, 2015 14:55:20

Viborg RC Racing inviterer til åbent hus i Kasernehallen, Tingvej 17, 8800 Viborg lørdag d. 16. januar kl. 16 – 18.

Her vil vi gerne vise vores sport frem for alle interesserede.

Viborg RC Racing råder over udendørsbaner til offroad biler til både el-motorer og brændstofmotorer. Dem viser vi også frem, men kører ikke med dem. Her i Kasernehallen kører vi med el-drevne touringcar biler.

Vi er tilsluttet Dansk Automobil Sports Union, der organiserer det meste motorsport på 4 hjul i Danmark. Det giver mulighed for at deltage i løb i Danmark og i udlandet. Men mange vil blot hygge sig sammen med gode venner og køre for hyggens skyld her i klubben.

Hvis du har en el-drevet fjernstyret bil til indendørs brug, er du velkommen til at tage den med og køre en tur på vores bane. Har du din egen bil med kan du deltage i Ballon Race, der ikke stiller krav til bilen. Her skal man jagte de andre biler og forsøge at punktere ballonen på de andres biler. Ballon Race er en løbsform, vi har taget op for at have det sjovt og hyggeligt.

Vil du bare ind og kigge eller tale med os om sporten, er du også velkommen

Program åbent hus d. 16. januar

16:00 Åbent hus starter.

16:00 – 16:10 Opvisningsløb.

16:10 – 16:30 Banen er åben for alle.

16:30 – 16:40 Klargøring til Ballon Race. Alle med en bil kan deltage ved henvendelse ved indgangen til pitten.

16:40 – 16:55 Ballon Race.

16:55 – 17:10 Banen er åben for alle.

17:15 - 17: 25 Opvisningsløb.

17:25 – 17:35 Klargøring til Ballon Race. Alle med en bil kan deltage ved henvendelse ved indgangen til pitten.

17:35 – 17:50 Ballon Race

18:00 Tak for i dag





  • Comments(0)//www.vrcr.dk/#post385

Juleafslutning.

ArrangementerPosted by Steen Jeffers Tue, December 22, 2015 18:58:14
Ved juleafslutningen d. 19. december havde vi besøg af Ulrich fra Odense Mini Racing. Han medbragte en gammel tradition fra Odense - BALLON RACE.

I al sin enkelthed går det ud på at punktere de andres balloner med de tegnestifte, der er monteret forrest på bilen. Alle kan være med uanset hvilken klasse, du kører i.

Og det allerbedste er, at det er hamrende sjovt. Det gav dagens højeste grin i hallen. Det er ikke sidste gang, at der er ballon race i Viborgsmiley



  • Comments(0)//www.vrcr.dk/#post382
Next »